Information om Maritimt Kulturcenter =>
Kalvø gennem 20.000 år
Voldsomme ismasser, megastore fregatskibe og Tyske kejserbesøg. Få historien i museets forhal.
I forhallen får I en kort gennemgang af Kalvøs historie – fra istiden næsten til i dag.
Museet grundlægges
Det var Jørgen Bruhn, der oprettede det første ”museum” på Kalvø omkring 1848. Han byggede værftsbygningerne og ”Herrehuset”.
De første fund forsvandt
Ved byggeriet af husene og senere da jorden blev pløjet, fandt man, som Jørgen Bruhns søn, Hans Bruhn, skriver:”… mange oldtidssager, som vel vedligeholdte stenkiler, hamre og mønter, samt mange andre ting, som blev opbevaret i Herrehuset, men samlingen er nu under krigen i 1864 blevet splittet ad og til dels plyndret af militæret.”
Noget havnede i Kiel, og i dag har vi kun et billede af en bronzeøkse tilbage
Oldtiden dukker op igen
En senere ejer af Kalvø og husene på øen, fortsatte indsamlingen af oldsager, og hans stensamling, der nu er udstillet, fortæller, at øen har haft besøg af mennesker i jægerstenalderen, og at der både i bondestenalderen og bronzealderen har været beboelse og landbrugsdrift.
Valdemarene
Både Valdemar den Stores og Valdemar Sejrs har indirekte sat deres spor på og omkring den lille ø.
Mellem Kalvø og Løjtland blev der under en storm, fundet en pælespærring i vandet mellem øen og Løjtland. Den blev i 1993 dateret til at være opført i året 1170.
Krigen mod venderne og angrebet på Arkona i 1169 førte til, at Kalvøegnens befolkning, af frygt for angreb, byggede pælespærringen.
Det skete muligvis for at beskytteden havn,der måske har ligget godt skjult i noret bag øen.
50 år senere, i 1219, fortæller sagnet, at krigerkongen Valdemar Sejr kom sejlende ind i noret med sin flåde, hvor han gik i land, ved det der senere bliver kaldt Genner Havn, medførende Dannebrog.
Til minde om denne landgang opførte egnens bønder monumentet ”DANNEBROGSSKIBENE”på højdedraget i bunden af Genner Bugt over for Kalvø.
Først 22 år senere får vi endelig, for første gang, på skrift at vide, at øen i bunden af Genner bugt hedder CALF Ø. Igen er det Valdemar Sejr vi kan takke for denne oplysning, idet navnet kan læses i hans Jordebog fra 1231,
Trediveårskrigen
I 1627 nåede krigens alvor til egnen, da Christian d. IVs tropperunder deres tilbagetog plyndrede, hvor de nåede frem, og hvad de kongelige tropper ikke havde plyndret og ødelagt, tog de forfølgende svenske tropper sig af.
Sagnet siger at beboerne fra Genner sejlede deres værdigenstande over til Kalvø og begravede dem der. Til ingen nytte. Svenskerne opsporede gemmestederne og tog hvad de fandt.
Skibsværftet
I over 200 år lå Kalvø hen i skov og eng indtil den helt store forandring tog sin begyndelse.
I december 1847 købte Kongelig Agent skibsreder Jørgen Bruhn fra Aabenraa, øen. Allerede måneden efter begyndte opførelsen af det skibsværft, der skulle blive et af de største i Danmark, og som byggede Nordeuropas største og hurtigste handelsfregat.
1868 – 1920
Kalvø var nu, efter krigen i 1864, tysk.
Værftet lukkede i 1868. Arbejderboligerne blev lejet ud til fiskere. Øen skiftede ejer i 1899, hvor Peter Beck købte den. Havnen og Genner bugt blev bl.a. brugt af den tyske krigsmarine og den tyske kejser Wilhelm II brugte Becks lade som garage under en militærøvelse.
1920 – 2022
Kalvø med dets bygninger skifter ejer nogle gange. På et tidspunkt udskilles den tidligere bygmester Damms bolig, fra den øvrige bygningsmasse, og omdannes til Kro, høkerhandel og endelig til sidst til ”Badehotellet”.
Sidste gang øen skifter ejer, er det Miljøministeriet der køber den og de resterende huse fra det tidligere værft. I dag er ”Herrehuset” også solgt fra.
Senest er Herrehuset og Badehotellet købt af Stenbjerg ejendomme A/S.
Chr. Beck’s hus – det første hus vi møder når vi kommer over dæmningen, ejes i dag af Vikingelauget, som har bygget en kopi af Ladbyskibet. Det ligger på svaj ved Kalvø og anvendes til sejlads om sommeren.