Museum

Kalvø Værftsmuseum

Det Maritime Kalvø museum er åbent torsdag, fredag, lørdag og søndag kl. 14.00-17.00. Lukket mandag, tirsdag og onsdag.

Hvor man kan se en særudstilling om Vikinge landsbyen Wostoft og havnene omkring Genner Bugt og Løjt Land.

De faste udstillinger på museet om Kalvø, indretning af livet ombord i de store skibe, kan vi pege på udstillingen om Jørgen Bruhn spisestue, Hans Bruhn sølvtøj, skænket af Prins Albert, som tak for husly.

Udenfor kan man bese de gamle kanoner fra fregatten Aurora.

 

Som type var fregatten, med sine store råsejl på hver af de tre høje master, det klassiske europæiske handelsskib til sejladser på de fjerneste kyster. At betegnelsen også dækkede et krigsskib betød faktisk, at forskellen dengang ikke var så stor, for begge var bevæbnede, men handelsskibet dog langt svagere.

Auroras Kanoner

Aurora har formentligt medført de to støbejernskanoner, som efter skibets ophugning i 1835 stod opstillede som beskyttelsespiller i porten til Skibrogade 9. Der stod de indtil 1990′erne, hvor Aabenraa Byhistorisk Forening fik dem bevaret for byen.

Det var ikke kun farerne i krigstid, de skulle værne mod, men ligeså meget de sørøvere, der lurede ved Middelhavslandendes kyster. De høje fragtpriser og chancerne for store gevinster var betinget af risikoen for at Middelhavsfarerne forulykkede eller blev berøvet. I værste fald kunne mandskabet endnu op mod 1800 blive taget til slaver.

Aurora gjorde adskillige rejser til Middelhavet. Det var den tids typiske farter, hvor skibet fragtede hør og hamp fra de baltiske lande til fx. Bordeaux, Cadiz eller Toulon, og efter godt et år vendte tilbage med salt og vin.