Familien Bruhn og dets tilknytning til Kalvø, bliver der fortalt om inde i spisestuen på museet.
Jørgen Bruhn
Overhovedet hedder Jørgen Bruhn og blev født i 1781 på Strågård der var familiens gård på Løjtland. Det var en ganske rig familie, der både drev søfart, landbrug og handel.
Han var lige blevet konfirmeret, da jeg som mange andre drenge fra egnen, fik hyre som skibsdreng.
Efter nogle lærerige år på skibet tog jeg, i det herrens år 1800, styrmandseksamen i København.
I syv år sejlede jeg som styrmand på forskellige Aabenraaskibe, indtil han, i 1807, som 25 årig blev kaptajn og med reder.
Sammen med 22 andre fik han bygget mit første skib, fregatten ”Flora” på Stenbjerghav værft ved Flensborg Fjord.
Han vidste godt, at Danmark var i krig med England, da Flora, med mig som kaptajn, blev kapret af englænderne.
Han blev sammen med den øvrige besætningen taget til fange, men det lykkedes ham at flygte og vende velbeholden hjem.
Sammen med nogle gutter fra Aabenraa løste ham kaperbrev og ved opbringning af et engelsk skib, tjente han nok til at kunne købe et nyt skib og gik med det i engelsk tjeneste.
Efter krigen fik han nogle ganske gode fragter til Ostindien for det københavnske handelshus ”Meyer og Trier”.
De indbragte så meget, så jeg sammen med andre, fortrinsvis mine slægtninge, kunne sætte gang i nybygningen af en række skibe. Det første var fregatskibet Caravane som bygmester Jacob Paulsen stod for i 1820.
Derværre forliste jeg i 1821 med Den Indiske Parquet ved Kap det Gode Håb og besluttede derefter, at han ville opgive livet til søs, for at koncentrerer sig om rederiet og andre virksomheder.
Efter sigende blev han måske Aabenraas mest velhavende mand, for udover mine skibe investerede jeg i jord og fast ejendom.
Han købte bl.a. Redergården på Storetorv, drev fire møller og Jørgengårds teglværk, samt et gæstgiveri. Han solgte tørv fra Bodum Tørvemose og så havde han fiskeretten i bækkene omkring Aabenraa.
Det helt store spring kom da han blev 66 år, for i 1848 påbegyndte han anlæggelsen af mit store skibsværft på Kalvø.
Hans Bruhn
Det er takket være hans ældste søn Hans Bruhns skriverier, at I i dag ved så meget om mig, Kalvø Værft og min slægt.
Især hans erindringer der er nyudgivet under titlen ”Manden der red på en delfin”, kommer godt omkring vor historie.
Hans Bruhns sølvtøj
Af gode grunde ved jeg ikke, om det der fortælles, er sandt, han døde jo som nævnt i 1858; nemlig:
… at noget af sølvtøjet er fra den gave, min søn Hans fik af Prinsregent Albrecht af Preussen, som tak for hans gæstfrihed i dagene omkring preussernes angrebet på Als den 29. juni 1864.
Men fakta er, at han kan genkende nogle af mine egne, tre gafler og en ske , som stammer fra Norge, min kones fødeland. Resten af sølvtøjet er samlet af min familie gennem flere generationer.
Kaptajn Joachim Adolph Bruhn
Min fjerde søn, Joachim Adolph, blev gift med skibsbygmester Jacob Paulsens datter Christina.
Skibsbygmesteren har på sit værft i Aabenraa bygget mange af mine skibe, men ikke Calcutta som blev bygget på mit værft på Kalvø.
Joachim Adolph fik kommandoen på skibets jomfrurejse, der desværre ikke blev så lang. Fregatten forliste ved Læsø, men det var han nu uden skyld i.
Joachim Adolph var en dygtig kaptajn, så jeg gav ham også kommandoen over det næste skib, der blev bygget på Kalvø.
Det største og hurtigste skib i Nordeuropa, fregatskibet Cimber.
Med det slog han verdensrekorden ved en sejlads fra Liverpool til San Francisco rundt Kap Horn på 103 dage, 10 dage hurtigere end den tidligere rekord.
Kaptajn Ingward Windfeldt Bruhn
Den yngste søn, nr. 7, Ingward Windfeldt Bruhn, var kaptajn både på værftets første skib Calløe, og senere på Cimber.
Som hans storebror, Joachim Adolph, giftede han sig også med en af skibsbygmester Jacob Paulsens døtre, den yngste, Cathrina.